Lab48c tilbyder frisør unikt dele-princip

Nytænkende frisørfællesskab søger selvstændige kolleger

Er du uddannet frisør, men vil du gerne være en del af et spirende kreativt fællesskab? Måske går du rundt med en selvstændig i maven, og er klar til at tage næste skridt i din karriere i trygge rammer. Det kan også være, at du allerede er glad for at være selvstændig, men savner mere sparring og udvikling i hverdagen. Så har du lige nu muligheden for at blive en del af et fashion-orienteret og anderledes aarhusiansk frisørfællesskab drevet af en stærk faglighed og stor nysgerrighed.

 

Om dig

  • Du er nysgerrig og har lyst til at blive ved med at lære og forfine dine teknikker.

  • Du brænder for at bruge din faglighed aktivt og fodre din kreativitet.

  • Du trives med at arbejde som selvstændig samtidig med, at du indgår i et stærkt kollegialt sammenhold

    med masser af sparring og en fælles vision.

  • Du vægter god god tid til grundige konsultationer med dine kunder højt, og vil trives i at arbejde i

    prislejet +485 kr. for herreklip og +500 kr. for dameklip.

  • Du kan se de mange fordele i at deles om husleje og andre fællesudgifter.

  • Du er glad for at byde ind med gode idéer, og dine styrker komplimenterer vores.

Det er en fordel, hvis du har et godt netværk i Aarhus, men vi støtter dig i at starte op som selvstændig og opbygge dit kundekartotek.

 

Hos os får du

  • En del af vores, og byens, bedste kundeklientel. Vi har nemlig travlt i salonen.

  • Et stærkt netværk med de mange aarhusianere, der allerede kender os.

  • Motiverende undervisning og kurser som en fast del af hverdagen. Det kan være salg & service,

    klippeteknik, photoshoots, inspirationsture til London mm.

  • Kyndig faglig sparring og inspiration.

En levende og legende arbejdsplads med højt til loftet. Og så sørger vi for, rengøring, småindkøb, abonnementer på magasiner, varebestilling, vedligeholdelse af lokaler og den øvrige administration. Vi minimerer din risiko ved at fordele de faste udgifter, så de ikke forfølger dig i mindre travle perioder.

 

Om os

I LAB48C er vi tre partnere - Marie Krogh Kristensen, Marlene Hassing og Tina Munch. Vores mål er at skabe et rum, der er mere end en frisørsalon. Vi navigerer efter moden, og vores høje faglighed er en inspirationskilde for både os og vores kunder. Hos os er du med til at skabe et nytænkende koncept, som vi former i fællesskab, samtidig med at vores etablerede rammer hænger naturligt sammen med en høj grad af personlig frihed. Det kunne vi i virkeligheden tale om i timevis, så fang Tina på mail tina_munch@hotmail, på tlf. 31 25 81 47, eller kig forbi salonen, hvis du vil vide mere.

 

Her bor vi

LAB48C Mejlgade 48C, 8000 Aarhus

Område: 
Jylland
Diverse
Kontakt: 

Kontakt os hvis du er nysgerrig på:

Tina Munch tlf. 31258147 eller mail tina_munch@hotmail.com

Adresse: Lab48c , Mejlgade 48c , 8000 Aarhus

 

Læs mere om salonens profil på hjemmesiden www.lab48c.dk eller på Lab48c Facebook
 

Når du sender din ansøgning eller henvender dig til salonen, så husk at gøre opmærksom på, at du har set stillingsopslaget på www.frisorjob.dk