Frisørjob

Fuldtid 4-årig uddannelse Frisørassistent Videreuddannelse Ambitiøs 

2 frisører til arbejdet med paryk, toupe og alternative hårløsninger

HVEM ER VI?

Toftild er branchens førende inden for alternativt hår som fx parykker og toupeer, som for en stor dels vedkommende leveres med tilskud fra region og kommune. Toftild har tre detailforretninger i hhv. Aalborg, Århus og på Frederiksberg. Fra hovedkontoret i Aalborg driver vi også B2B-salg til forhandlere i hele landet samt en webshop i vækst.

Toftild er en udviklingsorienteret virksomhed med hjertet på rettet sted. Toftild er også initiativtager til projektet Love is in the Hair, som er et hårdonationsprojekt, der er blevet en stor og væsentlig del af virksomhedens DNA. Vi har hovedet i skyerne, men fødderne solidt plantet på jorden, og vi arbejder i et uformelt miljø med kort vej til beslutningerne. Vi er ambitiøse og har et mål om at kunne tilbyde branchens bedste og mest personlige service til glade, tilfredse og loyale kunder.

Til at sikre udviklingen og imødekomme den store kundetilgang, søger vi nu 2 alternative frisører til Toftild, Frederiksberg Alle 50.

OM JOBBET

Som alternativ frisør gør du en stor forskel for de mennesker, der af forskellige årsager søger hjælp til mere hår. Det kan være patienter i kræftbehandling og mennesker med et varigt hårtab. Du kommer udelukkende til at arbejde med parykker, toupeer, toppere, extensions m.v.

En stor del af jobbet indeholder arbejdet med at påsætte toupeer og specialfremstillede helparykker med medicinsk hudlim og tape. Du bliver uddannet af os i dette koncept, som vi kalder ”Hår for Livet”.

Jobbet indebærer også ekspedition af kunder i forretningen, som bl.a. ønsker at købe standardparykker, hovedbeklædning og få vejledning i køb af produkter. Herudover skal du på sigt varetage dialogen med myndighederne omkring tilskud og bevillinger til alternativt hår.

HVEM ER DU?

Du får en central rolle, hvor du i samarbejde med kollegerne får ansvaret for at give branchens bedste kundeservice med et højt fagligt niveau. Du er en fagligt dygtig frisør, gerne med nogen erfaring. Har du erfaring fra arbejdet med parykker, toupeer og evt. extensions er det en stor fordel, men ikke en betingelse. Du er en glad og positiv kollega, og du er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil. Du har et ønske om at bruge din faglighed på en ny og anderledes måde og at arbejde i et miljø, hvor vi tilbyder menneskelig omsorg og god og personlig service.

Vi tilbyder

En stilling på 30-37 timer pr. uge til en konkurrencedygtig løn
En arbejdsuge der er fordelt på alle hverdage mellem 09.00 -17.00 – fri hver weekend
Ordnede forhold, uddannelse og kollegial support fra organisationen
Et udviklende, selvstændigt og motiverende job i en virksomhed, hvor det at gøre en forskel som frisør, har en særlig betydning

Kan du se dig selv som alternativ frisør, og ønsker du at kunne tilbyde en klipning med mening?

Så send os dit CV og et par ord om dig selv via nedenstående link "Søg jobbet online". Vil du gerne vide mere om jobbet og hvem, Toftild er, er du velkommen til at ringe til Lise Toftild på 4088 3085.

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Læs mere om Toftild her www.parykker.dk

00

Toftild Alternativt Hår ApS

Frederiksberg Allé 50
1820 Frederiksberg

Detaljer

40883085

Lise Toftild

  info@parykker.dk

  https://parykker.dk