En salon i Randers frisørlag fortalte at hun havde mistet ca. 6000 kroner i månedlig omsætning. Så hendes assistenter søger væk fordi de kan “se skriften på væggen”. Kunderne har ikke budget til at blive klippet som før, siger hun og det kan ses og mærkes. Samtidig bøvler hun stadig med myndighederne vedr. Coronatilskud og hun ved at nogle saloner allerede betaler knap kr. 20.000 tilbage – hver måned.
Er det en generel tendens for så må det da betyde en ændring af hele branchen. Med nye saloner, som har færre faste omkostninger, med stærkere saloner, som kan beskæftige assistenterne? Og vil det betyde at assistenterne måske søger til større byer, hvor energikrisen ikke mærkes så hårdt? I København er der jo voldsom rift om de gode assistenter.